Avantgardejazz, beatmusik,The Who og Albert Ayler...- det var dér, det begyndte.
Midt i 1960’erne skrev Karsten Vogel så en række sange som han selv og Niels-Erik Wille satte tekster til. Derpå samlede han et orkester, der kunne spille dem. Efter et lille halvt års forsøg og orkesterprøver optrådte M/S Mitte - The Burnin’ Red Ivanhoes for første gang den 22/5 - 1967 i Munkekælderen i Nørregade i København med besætningen: Steen Claësson (vokal, guitar), Karsten Vogel (altsax, cello), Steen Lange (bas), Per Kragh-Møller (trommer).
Samlet honorar: 160 kr.
Efter to job overtog Bo Thrige Andersen pladsen bag trommerne. Med årsskiftet og efter ca. 20 job blev Arne Würgler bassist og navnet nu reduceret til Burnin Red Ivanhoe.
1968 bød ud over en del job på tilføjelsen af Karsten Vogels orgel og lejlighedsvis gæsteoptræden af Kim Menzer på basun og mundharpe. Mod slutningen af året var han fast medlem, og 14/12 -1968 spillede Burnin sammen med Spooky Tooth i Brøndby Popklub og var dagen efter landskendte.
I 1969 etablerede gruppen sig som én af landets førende med mere end 100 job det år.
Debut-dobbeltalbummet "M 144" blev indspillet, udsendt hen over sommeren og meget og positivt omtalt. Koncerter med Jimi Hendrix i Sverige og deltagelse i Berliner Jazztage åbnede så småt for en international karriere.
Besætningsmæssigt var dette år noget turbulent. Fast var Kim Menzer - nu også på fløjte -, Karsten Vogel og Bo Thrige Andersen. Steen Claësson og Ole Fick deltes om guitar- og vokalistrollerne, bassen håndteredes på skift af Arne Würgler, Steen Claësson, Steffen Andersen og Mads Vinding for til sidst at ende i hænderne på Jess Stæhr.
I 1970 kom der hold på tingene. Besætningen blev lagt fast for de næste tre år med Ole Fick (vokal, guitar), Kim Menzer (fløjte, basun, mundharpe, vokal), Karsten Vogel (saxofoner, orgel), Jess Stæhr (bas) og Bo Thrige Andersen (trommer). John Peel fra BBC og Richard Williams fra Melody Maker introducerede med begejstring gruppen for det engelske publikum, og midt på sommeren tog den på sin første månedslange turne i det engelske.
De følgende tre år blev meget travle med både inden- og udenlandske turneer, pladeindspilninger, tv-optræden, filmindspilninger og deltagelse i det almindelige danske kulturliv.
Årene blev så travle, at kræfterne var brugt op og nerverne nedslidte, da det blev forår i 1972.
Burnin Red Ivanhoe besluttede sig for at stoppe.
I denne omgang.
Men da der fortsat var både publikumsinteresse og spillelyst, optrådte gruppen sporadisk op gennem 70’erne. Forøvrigt med noget varierende besætning, der lejlighedsvis involverede musikere som Kenneth Knudsen (keyboard) og Claus Bøhling (guitar).
Sidst på tiåret blev det til endnu et album og et par længere turneer. Men herefter var det så slut igen.
For denne gang.
I 1991 var der i hvert fald spillelyst nok igen til at samles på mere stabil basis. Ole Fick, Kim Menzer og Karsten Vogel blev igen den faste kerne, bassen blev traditionen tro passet af forskellige musikere som Michael Friis, Jon Bruland, Assi Roar og Louis Winding, og bag trommerne sad nu en anden-generations-Menzer, Klaus.
Med sangerinden Janne Eilskov som gæstesolist på både scene og cd afprøvede den nu legendariske gruppe i 1998 nye veje, men valgte at gå ind i det ny årtusinde i sin faste konfiguration, med stor begejstring og et nyt sæt tossede ideer.
Karsten Vogel
Bo Thrige Andersen
Kim Menzer
Ole Fick
Walther Klæbel (Manager)
Jess Stæhr
Jørn Frydenholm (Manager)
Hvide & Robert (Crew)
Gyller (Crew)